Styles

Styles

 

Dancehall

Dancehall er en ghettokultur på Jamaica, der for alvor tager form i slutningen af 1970' erne, starten af 1980'erne. Det betyder at dancehall-dansen er mere end bare bevægelser: Den er en del af den jamaicanske streetkultur – en livsstil – og dækker over musik, dans, påklædning, sprog m.m.

I og med dancehall er en kultur betyder det ligeledes, at dancehall-dansen har mange forskellige former og udtryk, men ens for disse er, at alle bevægelserne handler om attitude, flow og frihed, og at dansen har afsæt i jamaicanernes hverdags- og følelsesliv.

Bevægelsesmønstret i Dancehall-dansen kan ses i forlængelse af de bevægelsesformer slaverne bragte med sig til Jamaica, da det var en spansk og senere engelsk koloni, men er blevet videreudviklet og henter nu inspiration fra mange steder i verden.

Karakteristisk for den jamaicanske dancehall dans er blandt andet det faktum, at man kreerer steps. Det vil sige, at man navngiver sine bevægelser og danser dem til fester, hvor flere kunstnere vil se dem og lave deciderede sange dedikeret til et step, hvilket giver dancehall et meget socialt aspekt. Det er ofte dette område man referer til, når man taler om dancehall dans i generelle vendinger. Andre karakteristiske måder at danse på i den jamaicanske dancehall er blandt andet daggering og Dancehall Queen Style. Sidstnævnte dækker over kvindens særlige dansemåder, der er fræk og akrobatisk .

 

Afro-House

En dansestil, der er det hotteste i de fleste afrikanske lande og som først nu så småt er ved at røre på sig her i Danmark. Afro house startede i Angola omkring 2008 med de originale trin fra

kuduru dance ,ndombolo dance etc.

I disse klasser vil du lære de basistrin du skal bruge for at få det rigtige Afro-House groove.

Stilen er meget inspireret af Kuduo der en up-tempo, energisk og til tider agressiv dansestil. Afro-house er en blødere, mere flydende version hvor kroppens er i en form for hypnotisk flow til housemusik mikset med afrikansk tribal inflydelse.

 

Afrobeat

Som den første danseskole i Danmark tilbyder World Dance Academy undervisning i en af de mest trendy dansestilarter fortiden; Afrobeat.

Afrobeat har sine rødder i de vestafrikanske stilarter såsom kuduro mm. Hertil mikset med stilarter som house, hiphop mm. I et super energisk niveau med masser af glæde for dansens rødder.

 

House

House er en fusionsstil. Der er tale om en danseform, der opstod på klubberne i Chicago og New York og som er meget inspireret af ældre dansestilarter som bl.a. Lindy Hop, Afrikansk dans, Capoeira, Step og Jazz, Salsa mm. Det er en stil, hvor man har lov til at være fri og innovativ og præge sine moves med ens egen personlige fortolkning. Det er en meget intentisiv klasse med hurtigt flydende footwork og floorwork. Her kommer pulsen virkelig op og koordinationen på prøve!

 

Girly-Hiphop

Hip Hop med et feminin touch, hvor der bliver lavet ny koreografi hver måned. Koreografierne er tit inspireret af fx Beyonce J.Lo og andre kvindelige performere og der er masser af plads til personlige udtryk.

 

Cubansk Dansemotion

Rene Alvarez, danser og idrætslærer med en kandidatgrad i idræt. Rene har været danser i 5 år på den verdenskendte cabaret Tropicana. Rene har arbejdet 16 år som holdinstruktør (aerobic, dans og motion) i et fitness center i Havanna, Cuba.

Hans faglige baggrund, og hans og gode og positive tilgang til alle omkring ham, gør at I kan se frem til nogle skønne timer med sved på panden, ømme muskler og masser af smil på læben. Dansemotion for sjov!

Copyright @ All Rights Reserved

ADDRESSE: Global Kidz

c/o OSRAMHUSET, Valhalsgade 4, 2200 Kbh. N

Tlf. 29893013

Email: info@worlddance.academy